Hvorfor føles et job forkert, selv om det på papiret fungerer?

Du er dygtig til dit job. Det passer til dine kompetencer, det virker både sikkert og solidt, og lønnen er okay. Du kommer godt ud af det med kollegerne, og egentlig burde det være fint.

Men et eller andet føles alligevel forkert.

Et arbejdsliv kan fungere udadtil og samtidig gradvist være kommet på afstand af den, du er, det du værdsætter, og den måde du trives på.

Du gør dit bedste for at udføre dit arbejde ordentligt. Små tilpasninger og løsninger, du måske ikke er helt tilfreds med, kan over tid akkumulere, indtil du opdager, at du sådan set fungerer godt i dit arbejdsliv, men ikke længere oplever det samme ejerskab som før.

Det er blevet en rutine.

Rutiner kan være både nødvendige og hjælpsomme. Men når arbejdet primært bliver noget, du gennemfører på rutinen, kan det være værd at undersøge, om engagementet og oplevelsen af ejerskab er blevet mindre.

Hvor paradoksalt det end kan lyde, kan man være dygtig, anerkendt og succesfuld og stadig tænke:

“Hvorfor har jeg ikke lyst til det her længere?”

Den tanke er ikke nødvendigvis et udtryk for utaknemmelighed eller manglende robusthed.

Følelsen kan være vigtig information om, at noget betydningsfuldt er på spil og fortjener at blive undersøgt.

De små kompromiser, der vokser sig til en måde at være på

Små kompromiser opdager man sjældent som et samlet problem, mens man laver dem.

Et kompromis er ikke i sig selv et problem. Et velfungerende arbejdsliv kræver evnen til at indgå kompromiser.

Problemet opstår, når kompromiserne over tid systematisk sker på bekostning af noget, der er vigtigt for dig.

Lidt mindre autonomi.

Lidt mindre ærlighed.

Lidt mindre kreativitet.

Lidt mere tilpasning.

Lidt flere opgaver, du egentlig ikke oplever som meningsfulde.

Og til sidst kan du stå et sted, hvor du ikke længere helt føler, at du kan stå inde for det.

Så er kompromiset ikke længere kun et kompromis med arbejdet.

Det er begyndt at blive et kompromis med din trivsel og dine værdier. Du er kommet på afstand af dig selv.

Det kan ske på fire måder

1. Du bliver dygtig til en rolle, som efterhånden føles trang

Måske er du blevet den hjælpsomme, den perfekte, den overansvarlige eller den sjove.

En rolle, som engang gjorde noget godt og måske hjalp dig med at finde din plads, kan med tiden begynde at føles fastlåst.

Du kan opleve en forventning om, at du fortsat udfylder rollen, fordi andre kender dig sådan.

Og måske begynder du selv at leve mere op til rollen end blot at være den, du er.

2. Du tilpasser dig en kultur, der ikke rigtig føles som din

Det kan være en jargon, en måde at tale til hinanden på eller en bestemt måde at være sammen på.

Ikke nødvendigvis noget, der er åbenlyst forkert.

Bare noget, der ikke helt er dig.

Alligevel indordner du dig måske passivt, fordi det er lettere end konstant at stå imod.

Over tid kan den tilpasning skabe en oplevelse af afstand mellem den måde, du gerne vil være på, og den måde du faktisk fungerer på i hverdagen.

3. Du bliver ved med det, du er god til, frem for det, du har brug for mere af

Du prioriterer måske det, du kan, og det du bliver anerkendt for, frem for det, der kunne udvikle dig fagligt eller menneskeligt.

På kort sigt kan det føles trygt og fornuftigt.

På længere sigt kan det fastholde dig i et status quo, hvor engagementet og nysgerrigheden gradvist bliver mindre.

Du er stadig kompetent.

Men din udvikling er sat på pause.

4. Du overskrider dine egne grænser så ofte, at det unormale begynder at føles normalt

Du ønsker at udføre dit arbejde samvittighedsfuldt og ordentligt.

Men måske kommer du igen og igen til at gå lidt længere, end du egentlig kan stå inde for.

Når det sker tilstrækkeligt ofte, kan noget, der tidligere føltes forkert, begynde at føles normalt.

Over tid kan resultatet være mindre engagement, større distance til arbejdet eller en oplevelse af bare at skulle igennem dagen.

Når succes bliver en del af problemet

Jo mere investeret du er i din position, din faglige identitet, din anciennitet og din status – og måske også i forestillingen om, hvordan andre ser dig – desto sværere kan det være at stille spørgsmålet:

“Ville jeg vælge dette igen i dag, hvis jeg fik valget?”

Ikke fordi det tidligere valg nødvendigvis var forkert.

Men fordi du ganske enkelt kan være nået til et andet sted i livet.

Det, der passede til dig for fem eller ti år siden, behøver ikke nødvendigvis passe til dig nu.

Og det gør ikke det tidligere valg forkert.

Det betyder bare, at noget kan have ændret sig.

Værdier viser sig ikke kun i det, vi siger er vigtigt

Værdier er ikke kun ord som frihed, kreativitet eller integritet – noget man kan formulere som fælles værdier på en arbejdsplads eller tænke på som personlige idealer.

Det interessante spørgsmål er, om din hverdag faktisk giver dig mulighed for at leve dem.

Hvis autonomi er vigtigt for dig, hvor meget autonomi findes der så faktisk i din arbejdsuge?

Hvis udvikling betyder noget, hvornår oplevede du sidst reel udvikling?

Hvis integritet er vigtig for dig, hvor ofte oplever du så, at du må handle på en måde, der ikke helt stemmer overens med det, du selv står for?

Det er dér, værdier bliver konkrete.

Ikke i det, vi siger betyder noget.

Men i den måde vores hverdag faktisk ser ud.

Betyder det så, at du skal skifte job?

Nej. Ikke nødvendigvis.

Følelsen af mismatch fortæller dig endnu ikke, hvilken handling der er nødvendig.

Men den er information om, at noget fortjener nærmere opmærksomhed.

Måske er det rammerne, der skal ændres.

Måske er det en rolle, du selv er kommet til at udfylde.

Måske er det kulturen.

Måske er det dig, der har ændret dig.

Eller måske er det en kombination.

Hvis du vil undersøge forskellen mellem det, du kan møde anderledes, det du kan påvirke, og det du måske faktisk skal forlade, kan du læse:

Jeg er træt af mit job – men skal jeg virkelig sige op?

Før du begynder at spørge:

“Hvad skal mit næste job være?”

kan det derfor være mere relevant først at spørge:

“Hvad skal mit arbejdsliv give mere plads til, hvis det skal passe bedre til den, jeg er nu?”

og:

“Hvilke værdier er vigtige for mig – og i hvilken grad får jeg faktisk mulighed for at leve dem i mit arbejdsliv?”

Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal videre.

Men det giver dig et andet udgangspunkt for at afgøre, om noget skal ændres dér, hvor du er – eller om du faktisk skal begynde at se efter noget nyt.

Hvis du genkender oplevelsen af at være kommet på afstand af dig selv i dit arbejdsliv, kan det være hjælpsomt at undersøge, hvordan det er sket, og hvad du ønsker at give mere plads. I mit individuelle coachingforløb The Resonant Path arbejder vi med sammenhængen mellem din selvopfattelse, dine værdier og de valg, du står overfor.