INDIVIDUEL ONLINE COACHING
The Resonant Path
Et fortroligt 1:1-forløb for erfarne fagpersoner og mellemledere, der står i en arbejdsmæssig overgang.
Over otte individuelle online-sessioner arbejder vi med sammenhængen mellem din selvopfattelse, dine værdier og de valg, du står overfor. Målet er ikke en færdig plan, men et klarere og friere grundlag for at træffe og gennemføre dine egne valg.
8 sessioner · 60–90 minutter · online · typisk over 8 uger
Når det velkendte holder dig fast
Du kan vide, at noget skal forandres, uden at det næste skridt bliver klart. Måske vender de samme overvejelser, reaktioner eller handlemønstre tilbage, selv om du forsøger at vælge anderledes.
Dine valg formes ikke kun af det, du ønsker, men også af den person, du oplever dig selv som. Det velkendte kan føles trygt, selv når det begrænser dine muligheder.
Fra selvopfattelse til handling
The Resonant Path tager udgangspunkt i sammenhængen mellem din selvopfattelse, dine værdier og de valg, du træffer. Arbejdet bevæger sig typisk gennem tre sammenhængende områder.
Få øje på mønstrene
Vi undersøger, hvordan din selvopfattelse kommer til udtryk i de valg, reaktioner og vaner, du gentager.
Udfordre konklusionerne
Vi arbejder med de erfaringer og fortolkninger, der er blevet til beviser for, hvem du er, og hvad du kan eller ikke kan.
Skabe nye handlemuligheder
Vi udvider din opfattelse af, hvilke egenskaber du rummer, og forbinder arbejdet med de beslutninger og handlinger, der er relevante for dig.
Forløbet har en tydelig faglig ramme. Det konkrete arbejde tager udgangspunkt i din situation og de mønstre, værdier og handlemuligheder, der bliver tydelige undervejs.
RAMME OG PRAKTIK
Sådan foregår forløbet
The Resonant Path består af otte individuelle online-sessioner. Normalt mødes vi én gang om ugen, men forløbet følger antallet af sessioner og kan efter aftale strækkes eller komprimeres.
- Sessioner
8 individuelle 1:1-sessioner online. Hver session varer 60–90 minutter. - Mellem sessionerne
Mailsupport på hverdage. Du får svar inden for 24 timer. Øvelser og refleksioner bruges, når de er relevante for din proces. - Investering og betaling
Investering: 14.500 kr. for hele forløbet. Betaling sker via bankoverførsel – enten samlet eller i to rater á 7.250 kr. - Afbud
Afbud skal gives senest 12 timer før den aftalte session. Ved senere afbud tæller sessionen som afholdt.
PRIMÆR MÅLGRUPPE
Erfarne fagpersoner og mellemledere i arbejdsmæssig overgang
Forløbet er for dig, der stadig fungerer i dit arbejdsliv, men mærker, at rolle, rammer eller retning ikke længere føles rigtig. Måske står du mellem job eller positioner. Måske overvejer du et rolleskifte. Eller måske ved du, at noget må ændres, men ønsker at forstå, hvad der konkret skal ændres, før du træffer dit næste valg.
Du søger ikke en færdig plan, men et fortroligt rum til at undersøge din situation og skabe et klarere grundlag for at handle.
MULIGE UDBYTTER
Hvad kan forløbet give dig?
Et coachingforløb giver ikke en færdig løsning på dit arbejdsliv. Det kan give dig et stærkere grundlag for at se din situation klart og handle på det, der er vigtigt for dig.
- Et klarere billede af, hvad der faktisk skal ændres i din situation.
- Større bevidsthed om de roller, antagelser og mønstre, der påvirker dine valg.
- Et tydeligere grundlag for at prioritere ud fra dine værdier.
- Mere frihed til at tage en samtale, sætte en grænse eller undersøge en ny retning.
- Støtte til at omsætte det, du bliver klar på, til konkrete skridt.
FAGLIGT STÅSTED
En coachingtilgang med fokus på selvopfattelse
Mit faglige udgangspunkt er SelfConcept Coaching – en NLP-baseret coachingmodel, der undersøger den måde, vi opfatter os selv på, og hvordan den påvirker, hvad vi oplever som muligt, passende og realistisk.
I forløbet undersøger vi, hvordan dine erfaringer, fortolkninger og vante roller former de valg, der virker tilgængelige for dig. Det giver et grundlag for at undersøge de antagelser om dig selv, der kan holde dig fast og handle mere i tråd med det, der er vigtigt for dig.
Jeg giver ikke karriereråd eller færdige svar. Coaching er et fortroligt samarbejde, hvor du undersøger din egen situation og træffer dine egne valg.
NÆSTE SKRIDT
Er The Resonant Path den rigtige ramme for dig?
En gratis, afklarende Zoom-samtale på op til 30 minutter giver os mulighed for at se på din situation, hvad du ønsker at arbejde med, og om forløbet er den rette ramme for dig. Samtalen er uforpligtende.