Du går fra endnu et møde med en opgave, du ikke har plads til. På vej hjem tænker du: “Det er simpelthen for belastende. Jeg er nødt til at finde et andet job.”
Måske har du ret. Men før du tager næste skridt – eller beslutter dig for at bide det i dig – er det værd at undersøge, hvad der faktisk skete på mødet. Hvad kom udefra, og hvad skete inde i dig?
Blev opgaven lagt på dig, fordi arbejdspladsen stiller urimelige krav? Sagde du ja, selv om du havde mulighed for at sige nej? Eller var du bange for, hvad de andre ville tænke om dig, hvis du ikke tog opgaven?
Resultatet ser ens ud: Du sidder med for meget arbejde. Men forklaringerne peger på forskellige måder at komme videre på. Og ofte er flere af dem på spil samtidig.
Hvad i rammerne belaster dig?
Nogle forhold ligger i selve arbejdet: for mange opgaver, for lidt tid, uklare forventninger, en leder, der ikke lytter, eller en kultur, hvor det reelt ikke er muligt at sige fra.
Et problem med arbejdspladsens rammer skal ikke gøres til et personligt udviklingsprojekt. Hvis arbejdsbyrden er urimelig, bliver den ikke rimelig af, at du lærer at tænke positivt. Og hvis du gentagne gange har gjort opmærksom på problemet uden at blive hørt, fortæller det dig noget om, hvor meget du faktisk kan påvirke situationen.
Hvad skal ændres, for at du kan trives i arbejdet? Hvem kan ændre det? Måske kan opgaverne prioriteres anderledes, eller du kan få større frihed til at løse dem. Måske er forholdene så fastlåste, at du må se efter andre rammer.
Et job kan fungere fint på papiret og stadig føles forkert i hverdagen. Det har jeg skrevet mere om i Hvorfor føles et job forkert, selv om det på papiret fungerer?
Hvilken rolle er du kommet til at spille?
Det kan også være, at du har mulighed for at sige nej til en opgave, men næsten aldrig gør det.
Du er blevet den, der får tingene til at lykkes. Den, der tager over, når der opstår tvivl. Den, som kollegerne går til, fordi du altid finder en løsning.
Måske gav rollen dig tidligere både anerkendelse og en tydelig plads i fællesskabet. Nu koster den mere, end du ønsker at betale. Hvis du skifter arbejdsplads uden at lægge mærke til mønstret, kan du hurtigt blive den samme hjælpsomme og overansvarlige person blandt nye kolleger.
Det betyder ikke, at du skal blive i et job, der ikke fungerer. Det betyder, at du får mere ud af et jobskifte, hvis du ved, hvilken rolle du ønsker at slippe fri af. Måske kan forholdet til dit nuværende arbejde endda ændre sig, hvis du giver slip på rollen uden at forlade jobbet.
Hvad ville der ske, hvis du næste gang lod en opgave blive hos den, der har ansvaret for den? Eller sagde: “Jeg kan godt hjælpe, men så skal vi beslutte, hvilken af mine andre opgaver der skal vente.”
Dit svar kan fortælle noget om både de faktiske rammer og de muligheder, du selv oplever at have inden for dem.
Hvilken historie fortæller du om dig selv?
De roller, andre kan se, er ikke de eneste, der påvirker dine valg. Der findes også de mere stille roller, du spiller over for dig selv.
Måske siger du: “Jeg er ikke typen, der tager ordet.” Eller: “Jeg fungerer bedst, når andre sætter retningen.” Sådanne udsagn kan føles som nøgterne beskrivelser. De kan bygge på virkelige erfaringer, men med tiden komme til at bestemme, hvilke muligheder du overhovedet undersøger.
Du kan længes efter større indflydelse og samtidig sortere stillinger med ansvar fra, fordi du allerede har besluttet, at du ikke er en ledertype.
Hvad ligger bag den konklusion? Er ledelse noget, du ikke ønsker? Noget, du endnu ikke har prøvet og er utryg ved? Eller noget, du engang prøvede under vilkår, hvor du ikke kunne lykkes på den måde, du gerne ville?
Du behøver ikke erstatte én fast fortælling om dig selv med en ny. Begynd med at undersøge, om den gamle stadig er dækkende for det arbejdsliv, du ønsker. Hvilken del af din selvopfattelse bliver udfordret, hvis du bevæger dig i den retning, der faktisk er rigtig for dig?
Begynd med én konkret situation
Når du mærker, at noget i dit arbejdsliv skal ændres, så vælg en situation fra den seneste uge, hvor følelsen blev tydelig. Skriv ned, hvad der skete, før du beslutter, hvad det betyder.
Hvad blev forventet af dig? Hvad gjorde du? Hvad tænkte du om dig selv i situationen? Hvad ville du ønske havde været anderledes?
Det kan hjælpe dig med at se, om du især har brug for ændrede ydre vilkår, om du kan handle anderledes inden for de rammer, du har, eller om du skal undersøge en forestilling om dig selv, som begrænser dine valg.
Ofte er der flere ting på spil. Næste skridt kan derfor være en samtale om opgaverne, en grænse du vil øve dig i at sætte, en rolle du vil give slip på eller en alvorlig overvejelse om at forlade arbejdspladsen. Hvis du står med det sidste spørgsmål, kan du læse Jeg er træt af mit job – men skal jeg virkelig sige op?
Et nyt job kan være det rigtige svar. Du står stærkere, når du ved, hvilket spørgsmål det skal være svar på.
Hvad er det præcist, du ønsker at ændre – og hvor har du faktisk mulighed for at handle?
Hvis du ønsker hjælp til at undersøge de mønstre og muligheder, der præger dit arbejdsliv, kan du læse om mit forløb The Resonant Path.

Ét svar til “Hvad ønsker du egentlig at ændre i dit arbejdsliv?”
[…] Hvad ønsker du egentlig at ændre i dit arbejdsliv? skriver jeg mere om forskellen mellem rammerne, de roller, vi tager på os, og de forestillinger om […]