Du har forklaret, at opgaverne kræver mere tid, end der er til rådighed. Svaret er, at der ikke kommer flere hænder.
Nu har du i princippet flere muligheder. Du kan acceptere, at beslutningen gælder, og holde op med at arbejde, som om hjælpen snart kommer. Du kan forsøge at påvirke, hvilke opgaver der skal løses, og hvilke der må vente. Eller du kan undersøge, om du skal et andet sted hen.
Men muligheder på papiret er ikke nødvendigvis muligheder, du oplever, at du kan vælge.
Hvis du ser dig selv som den, der altid får tingene til at lykkes, kan din egen begrænsning føles uacceptabel. Hvis du er den, der ikke skaber besvær, kan det være svært at sige det væsentlige højt. Og hvis du er den loyale, der bliver, kan tanken om at gå føles som et svigt – længe før du har undersøgt, om et skift er muligt.
Derfor er de tre valg kun en del af spørgsmålet. Den anden del er: Hvem opfatter du dig selv som, når du skal træffe dem?
At acceptere kan kræve, at du opgiver at have ret hele vejen
Du har måske fremlagt et godt argument for, at arbejdet ikke kan løses forsvarligt inden for de nuværende rammer. Du har ret i din vurdering. Alligevel træffer ledelsen en anden beslutning.
Hvis du er vant til, at et sagligt argument bør føre til en tilsvarende saglig beslutning, kan du blive ved med at kæmpe imod det, der faktisk er besluttet. Inde i hovedet gennemgår du argumenterne igen og igen. Du venter på, at andre indser det indlysende. Imens arbejder du videre, som om vilkårene snart bliver ændret.
Måske er du regelret. Måske har du svært ved at acceptere, at andre kan høre, hvad du siger, og stadig vælge anderledes. Eller måske opfatter du dig selv som den, der må få ethvert problem til at gå op, hvis bare du gør dig umage nok.
At acceptere vilkårene betyder ikke, at du pludselig synes, beslutningen er rimelig. Det betyder, at du skelner mellem det, du selv bestemmer, det, du kan forsøge at påvirke, og det, du ikke kan ændre ved at tænke mere over det eller arbejde længere.
Det kan kræve noget af din selvopfattelse at sige: »Jeg kan ikke få alle opgaver løst inden for de her rammer.« Ikke fordi du er blevet mindre dygtig eller mindre ansvarlig, men fordi du ikke længere kræver af dig selv, at du skal kunne styre noget, der ikke er dit at styre alene.
At påvirke kan kræve, at du træder i karakter
Måske vil du gerne blive. Men der er noget ved opgaverne, prioriteringen eller samarbejdet, som må ændres, hvis arbejdet skal hænge sammen for dig.
Du ved godt, hvad du kunne sige: »Hvis C skal løses inden fredag, hvilken af de andre opgaver skal så vente?« Alligevel tager du også C på dig.
Hvorfor?
Måske fordi du er vant til at være den medgørlige. Den, andre kan regne med. Den, der klarer mosten uden at gøre opmærksom på, hvad det kræver. At melde klart ud kan føles, som om du træder ud af den rolle og risikerer andres syn på dig.
Så det at påvirke vilkårene handler ikke kun om at finde de rigtige ord. Det kan også kræve, at du begynder at se dig selv som én, der godt må sige dem.
Det betyder ikke, at du skal føle dig frygtløs. Der kan være reelle grunde til at vælge tidspunkt og ord med omhu. Du kan heller ikke bestemme, om din leder vil ændre noget. Men hvis du aldrig får sagt, hvad der er på spil, fordi det ikke ligner den, du plejer at være, kommer din gamle rolle til at bestemme, hvor meget du forsøger at påvirke.
Du betaler måske for tavsheden med dine aftener, mens arbejdspladsen kun ser, at opgaverne bliver løst.
At gå kan kræve, at du kan forestille dig et andet dig
Måske har du accepteret de vilkår, du kan leve med, og forsøgt at påvirke det, der kan ændres. Alligevel bliver tanken om at gå ved med at vende tilbage.
Eller måske er der slet ikke noget galt med dit job. Du er glad for dine kolleger, men længes efter at bruge din faglighed anderledes, få mindre ledelsesansvar eller skabe noget selv.
Det er let at spørge: »Er det for risikabelt?« Det kan være et nødvendigt spørgsmål. Økonomi og forpligtelser skal tages alvorligt.
Men læg mærke til, om du også stiller et andet spørgsmål, uden helt at høre det: »Er jeg overhovedet sådan en, der kunne gøre det?«
Hvis du har besluttet, at du ikke er modig, kreativ eller handlekraftig nok, kan du afvise muligheden, før du ved, hvad den indebærer. Så har du endnu ikke vurderet et jobskifte eller en idé om at blive selvstændig. Du har vurderet den ud fra en gammel forestilling om dig selv.
At undersøge, om du skal gå, er ikke det samme som at sige op i morgen. Du kan undersøge muligheder, økonomi og risiko grundigt. Men det kræver, at du i det mindste tillader dig selv at være en person, der kunne finde en anden vej.
Mod er ikke en garanti for, at valget lykkes. Nogle gange er det blot det, der skal til for ikke at lade frygten afgøre sagen, før du har undersøgt den.
Dit selvbillede viser ikke hele dig
Forestil dig, at dit selvbillede er lavet af et lille udvalg af billeder fra dit livs fotoalbum. Billederne er virkelige nok. Men de viser ikke alt det, der også er sket.
Du kan sikkert finde mange situationer, hvor du var den pligtopfyldende, der fik tingene til at fungere. Men kan du også finde situationer, hvor du sagde fra og stadig tog ansvar? Hvor du var usikker og alligevel prøvede noget nyt? Hvor du ændrede mening, fordi du havde lært mere?
Hvis de billeder aldrig får plads, kan du blive ved med at møde nye situationer som den samme gamle udgave af dig selv.
En rolle eller et personlighedstræk, der synes at have mistet sin gyldighed i dit liv, har sandsynligvis engang hjulpet dig med noget vigtigt – for eksempel at skabe tryghed eller tilhørsforhold. Det er en grund til at møde rollen med nysgerrighed frem for bare at skælde dig selv ud for at have den.
Men det, der engang hjalp dig, behøver ikke styre resten af dit arbejdsliv.
Det handler ikke om at bilde dig selv ind, at du kan alt. Dit selvbillede skal heller ikke erstattes af en ny fortælling, du ikke tror på. Spørgsmålet er, om den fortælling, du allerede lever efter, er dækkende – eller om du har udeladt noget vigtigt om dig selv.
Hvilke værdier prøver du at leve efter?
Måske er loyalitet vigtig for dig. Men loyalitet behøver ikke betyde, at du bliver på den samme arbejdsplads for enhver pris.
Måske er ansvarlighed vigtig. Men ansvarlighed behøver ikke betyde, at du alene skal få et umuligt regnestykke til at gå op.
Måske søger du tryghed. Men tryghed behøver ikke betyde, at du aldrig undersøger noget nyt.
Du kan holde fast i værdien og samtidig ændre den rolle, du har brugt til at udleve den. Du kan være ansvarlig ved at sige, hvad der faktisk kan lade sig gøre. Du kan være loyal og alligevel erkende, at du vil videre. Du kan tage din tryghed alvorligt ved at undersøge et skift grundigt i stedet for straks at afvise det.
Du styrer ikke andres beslutninger, og du kan ikke bestemme, hvordan fremtiden falder ud. Men du kan undersøge den måde, du opfatter dig selv på, og om den hjælper dig med at leve efter det, der betyder mest for dig nu.
Lad ikke din gamle selvopfattelse få det sidste ord
Se på en situation i dit arbejdsliv, hvor du bliver ved med at stå stille.
Hvad ved du faktisk om vilkårene? Hvad kan du påvirke, og hvad ligger uden for din kontrol? Hvad længes du efter? Og hvem fortæller du dig selv, at du er, lige før du lader være med at handle?
Hvad bliver svært for dig at acceptere, fordi du mener, at du burde kunne få det hele til at fungere?
Hvad får du ikke sagt, fordi du ikke ser dig selv som én, der træder frem og siger det?
Hvilken mulighed undersøger du ikke, fordi du allerede har besluttet, at du ikke er den slags menneske?
Svarene fortæller dig ikke automatisk, om du skal acceptere, påvirke eller gå. Men de kan vise dig, om din selvopfattelse har indsnævret valget, før du har truffet det.
Måske vælger du at blive. Måske får du sagt det, du længe har holdt tilbage. Måske begynder du at undersøge en anden vej. Det afgørende er ikke, at du ender med et bestemt af de tre valg.
Det afgørende er, at du får mulighed for selv at vælge – med åbne øjne for både virkelighedens vilkår og den, du har troet, du var nødt til at være.
Hvis du ønsker et fortroligt rum til at undersøge det, kan du læse om mit individuelle coachingforløb The Resonant Path. Jeg vælger ikke retning for dig. Jeg hjælper dig med at undersøge din selvopfattelse og dine muligheder, så du kan stå stærkere i det valg, du selv træffer.
Du er arkitekten, entreprenøren og slutbrugeren i dit eget liv. Når du erkender det, begynder dit personlige lederskab: Du vælger bevidst, hvem du vil være fremover.