Krydspres opstår, når du skal tage hensyn til krav, der trækker i hver sin retning.
Du skal levere resultater. Du skal være der for medarbejdere, kolleger eller kunder. Du skal arbejde inden for rammer, beslutninger og ressourcer, som du ikke nødvendigvis selv har valgt.
Samtidig har du en faglighed og nogle standarder, du gerne vil kunne stå inde for.
Det er ikke altid muligt at få alle hensyn til at gå op.
Og det er netop det, der kan gøre krydspres så belastende.
Krydspres er ikke bare travlhed
Travlhed handler ofte om mængden af opgaver og den tid, du har til rådighed.
Krydspres handler om noget andet. Det opstår, når du igen og igen må vælge mellem hensyn, som alle kan være rimelige — men hvor ingen af valgene føles helt rigtige.
Måske skal du vælge mellem at få en opgave færdig til tiden og gøre den med den faglige grundighed, du mener, den kræver.
Måske skal du både være en nærværende leder og samtidig håndtere krav om effektivisering eller færre ressourcer.
Eller måske oplever du, at du tager ansvar for opgaver, relationer og resultater, uden at have den indflydelse, der skal til for at ændre det grundlæggende.
Krydspres er ikke det samme som stress. Men hvis det fortsætter over tid, kan det være en væsentlig belastning og et af de forhold, der gør arbejdslivet svært at være i.
Når alle hensyn virker rimelige
Krydspres kan se forskelligt ud, men opstår ofte i spændet mellem:
- resultater og kvalitet
- hensynet til mennesker og hensynet til organisationens behov
- egne faglige standarder og de rammer, der er givet
- ansvar og reel indflydelse
- loyalitet over for arbejdspladsen og loyalitet over for dig selv
I en periode kan du måske leve med det, fordi du kan se meningen eller håber, at situationen ændrer sig.
Men hvis det bliver ved, kan det blive sværere at mærke, hvad du selv mener er rigtigt. Du bruger så meget energi på at få modsatrettede krav til at hænge sammen, at din egen retning træder i baggrunden.
Tre retninger, når krydspresset fylder
I bund og grund er der tre måder at forholde sig til et krydspres på.
De er ikke altid enten-eller. Du kan godt ændre noget, acceptere det, du ikke kan påvirke, og samtidig undersøge, om du på sigt skal noget andet.
Men det kan hjælpe at skelne mellem retningerne.
1. At acceptere det, du ikke kan ændre
At acceptere er ikke det samme som at finde sig i hvad som helst.
Det handler om at skelne mellem det, du har indflydelse på, og det, du reelt ikke kan ændre. Derefter handler det om at slippe den indre kamp mod det, der er givet.
Det kræver ofte, at du kan forstå situationen på en anden måde. At du ikke tager alle begrænsninger personligt. At du ikke bliver ved med at bruge energi på at ønske, at vilkårene var anderledes, når de lige nu ikke er det.
Målet er ikke at ignorere dig selv eller gå på kompromis med det væsentlige.
Målet er at kunne være i situationen mere uanstrengt. At kunne acceptere det, du ikke kan ændre, uden at miste dig selv i processen.
2. At forandre omstændighederne
Den anden mulighed er at arbejde for at ændre det, der skaber krydspresset.
Det kan være at tage en svær samtale, tydeliggøre dit mandat, bede om flere ressourcer, prioritere opgaver anderledes eller sætte en grænse for, hvad du kan tage ansvar for.
Nogle gange er det ikke de store ændringer, der gør den afgørende forskel. Små ændringer i rammer, forventninger eller arbejdsfordeling kan have stor betydning, hvis de fjerner noget af det, der igen og igen skaber pres.
Det kræver, at du undersøger, hvad du faktisk kan få indflydelse på — også selv om du ikke kan ændre alt.
3. At fjerne dig fra problemet
Den tredje mulighed er at forlade situationen.
Det kan betyde at skifte rolle, søge et andet job eller forlade arbejdspladsen.
Det er ikke nødvendigvis den første eller rigtige løsning. Men nogle gange er krydspresset ikke midlertidigt. Måske er det indbygget i rollen, kulturen eller organisationens måde at fungere på.
Hvis det, du gentagne gange må gå på kompromis med, er noget centralt for dig, kan det være relevant at undersøge, om det er tid til at vælge en anden retning.
Den svære del er ofte at kunne se sig selv handle
Du kan godt forstå de tre muligheder og stadig opleve, at ingen af dem føles naturlige.
For hvem er du, når du accepterer en situation så fuldt, at du kan slippe den uden at ignorere dig selv?
Hvem er du, når du konfronterer omstændighederne og søger reel indflydelse på dem?
Og hvem er du, når du vælger at møde dig selv med integritet og forlade en arbejdsplads, der ikke længere er den rigtige for dig?
Måske ved du godt, hvad der ville hjælpe. Men måske ser du ikke helt dig selv som den person, der kan gøre det.
Du kan være accepterende, autentisk eller modig som menneske. Men ser du dig selv som accepterende nok til at slippe det, du ikke kan ændre? Autentisk nok til at sige højt, hvad der ikke fungerer? Modig nok til at handle på, at noget grundlæggende skal være anderledes?
Det er ofte her, arbejdet med selvopfattelse bliver vigtigt.
Ikke fordi du skal blive en anden. Men fordi en bestemt handling kan føles uvant, hvis den ikke passer med den måde, du er vant til at se dig selv på.
Hvis du kender mulighederne, men stadig har svært ved at vælge, kan du læse videre i Når gode råd ikke giver klarhed om dit arbejdsliv. Her handler det om de antagelser om dig selv, der kan påvirke, hvad du oplever som muligt.
Et klarere grundlag for næste skridt
Krydspres kan ikke altid fjernes. Men du kan få et klarere blik for, hvad der er dit at acceptere, hvad der er dit at forsøge at ændre, og hvornår det er tid til at vælge noget andet.
Du kan læse mere om den skelnen i Skal du skifte job eller ændre din rolle? og Når jobbet fungerer, men ikke længere føles rigtigt.
I The Resonant Path arbejder jeg 1:1 med erfarne fagpersoner og mellemledere, der oplever, at deres arbejdsliv er kommet under pres eller er ved at ændre karakter.
Formålet er ikke at finde en hurtig løsning på komplekse vilkår. Det er at skabe et klarere grundlag for dine egne valg, så du kan finde en retning, du kan stå inde for.